Mangler du nogle råd til at pifte hjemmet op? Så læs med her!
Det er nemt at savne den danske hygge i hjemmet. Heldigvis er det ganske simpelt at skabe en hyggelig atmosfære på ingen tid.
Vi har nemlig samlet 6 måder, hvorpå du kan skabe hygge i hjemmet.
1: Invester i pyntepuder og tæpper
Hygge er en følelse, og den følelse kræver noget blødt at pakker sig ind i. Derfor er det oplagt at investere i nogle plaider og puder. De er ikke kun hyggelige på grund af varmen, men fordi de kan spille en stor rolle i indretningen og gøre dit hjem mere indbydende. Udover hyggen, skaber puder og tæpper også en behagelig stemning, som man har lyst til at befinde sig i.
2: Sæt stemningen med belysningen
Belysning er vigtigt til at skabe en hyggelig stemning i hjemmet, men det kan være svært at få elektrisk lys til at virke hyggeligt og naturligt. Her kan man blande varmt og koldt lys til at skabe et et mere naturligt og indbydende resultat. Man kan dæmpe LED lyset i rummet med den tilhørende fjernbetjening, men har man ikke LED lys, kan man også vælge tykkere eller mørkere gardiner eller lampeskærme. Naturligvis kan man ikke nævne belysning i hjemmet og hygge uden at nævne levende lys. Levende lys tilføjer lys til et hjem på en intim, romantisk og hyggelig måde, som ikke kan skabes på anden vis.
3: Indfør noget duft
Duft er ligeså centralt til at få dit hjem til at være beroligende og hyggeligt, som indretningen er. Duft kan hjælpe til at koble af og give os associationer til steder, vi holder af og har gode minder af. Duft kan inddrages i hjemmet på flere forskellige måder, herunder duftlys og frisk luft. Samtidig kan duft forøge den eksisterende stemning omkring højtider, især i juletiden.
Læs også: 6 tips til at få dit hjem til at dufte godt
4: Lyt til noget
Om du læser en bog, spiser middag med veninderne eller arbejder hjemmefra, så kan noget baggrundsstøj være med til at skabe en passende atmosfære. Det er ligemeget om det er dagens nyheder eller din yndlingskunster, der kværner løs i baggrunden, så kan lyd have stor indflydelse på stemningen og endda hjælpe med at slappe af eller øge koncentrationen.
5: Vælg de rette planter
Planter kan fungere som en vigtig del af indretningen. De er med til at gøre dit hjem mere levende, og det er faktisk bevist, at farven grøn er både fysisk og mentalt beroligende.
6: Fremhæv din personlighed
Vis hvem du er. Dekorationer og nips ting er med til at gøre en bolig til et hjem. De er med til at skabe en hjemlig og autentisk stemning, og giver dig mulighed for at fremhæve din egen personlige stil og personlighed.